fbpx
Annonce

Busquets klar til lønnedgang hvis ét krav opfyldes

Simon Arun Vrábel - 19.08.22

// Sergio Busquets

Forhandlingerne om en lønreduktion med anfører Busquets forsætter og resultatet kan blive altafgørende for at indskrive Jules Koundé. Ifølge den catalanske avis Sport har Busquets kun ét krav for at acceptere klubbens vilkår.

Den sportslige ledelse arbejder forsat på højtryk for at nedbringe lønomkostningerne til truppens førsteholdsspillere og blandt dem som kan gøre den største forskel, er Sergio Busquets. Forhandlingerne om en lønreduktion skrider stille og roligt fremad ifølge avisen Sport og det eneste krav for at acceptere klubbens vilkår er, at Busquets selv ønsker at kunne bestemme om han indstiller karrieren efter denne sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sergio Busquets er som holdets anfører og én af de mest rutinerede spillere i truppen meget naturligt blandt de bedst betalte. En lønreduktion fra catalaneren vil derfor have en stor betydning for klubbens lønbudget og derved også på Jules Koundés mulighed for at blive indskrevet i truppen. Busquets er klar over klubbens svære situation og derfor har han, sammen med sin agent, også indvilliget i, at snakke om en lønreduktion.

Hvis Busquets derfor kan få indbygget i sin nye kontrakt at han selv må bestemme om han stopper i sommeren 2023 eller 2024, skulle han være villig til at sænke sin løn markant. Rygterne har længe gået på, at han gerne vil spille en sæson eller to i den amerikanske MLS. Hvis Busquets stopper i Barca allerede næste sommer, er det ikke usandsynligt at han vil kunne spille ét eller to år i USA indtil han til den tid vil være 35-36 år. Mange forventer at Inter Miami vil blive catalanerens nye arbejdsgiver og skulle det blive tilfældet, vil de heller ikke skulle betale en overgangssum hvis Busquets til den tid er kontraktfri.

Sergio Busquets kom skidt fra start i denne sæson da han med to gule kort imod Rayo Vallecano må sidde ude med karantæne når holdet på søndag drager til Baskerlandet for at møde Real Sociedad på Anoeta.

.:FORSIDE:.