fbpx
Annonce

Avis: Brozovic-Kessié bytte er forsat en mulighed

Simon Arun Vrábel - 18.03.23

// Franck Kessié

Med knap tre måneder til åbningen af sommerens transfervindue, arbejder Barcas sportslige ledelse allerede på de mulige ankomster og afgange, der kan ske i transfervinduet og her er navnet Marcelo Brozovic dukket op igen.

Marcelo Brozovic’s navn kom allerede frem i den catalanske presse i januar måned og nu forlyder det, at Inter-spilleren endnu ikke er afskrevet som en mulighed til sommer. Her har der tidligere været tale om et bytte med Franck Kessié og det er en noget som den sportslige ledelse og Xavi angiveligt forsat overvejer.

Den første gang Brozovic’s navn blev nævnt i den catalanske presse var efter afgangen af Memphis Depay og Gerard Piqué og fra kontorerne på Camp Nou prøvede man angiveligt at overbevise Inter om en lejeaftale. Her var forslaget til italienerne at Bronzovic blev udlejet til Barca fra januar og indtil slutningen af sæsonen og at lejeaftalen fik en købsoption inkluderet. Den stramme økonomi i gjorde dog, at det ikke kunne gennemføres.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var dog ikke den første gang at Brozovics navn florerende i Barca, for den sportslige ledelse prøvede så sent som sidste år at nå til enighed med den tidligere Dinamo Zagreb-spiller. På daværende tidspunkt var det dog Inter som ikke ville lade deres 30-årige midtbanespiller gå, men i Barca har man ikke opgivet håbet. Nu fortæller avisen Mundo Deportivo, at man forsat pønser på en måde at købe den kroatiske defensive midtbanespiller.

En mulighed som har været fremme i den catalanske presse har været, at bytte Franck Kessié med Brozovic, men ivorianeren afviste for nylig fuldstændig muligheden for at vende tilbage til Italien. Siden da har den tidligere Milan-midtbanespiller nydt flere minutter i Barca, især efter at Pedri blev skadet, men også Xavis beslutning om at spille med fire midtbanespillere.

Meget afhænger dog også af, om Busquets forlænger sin kontrakt. Hvis holdets anfører stopper sin karriere i blaugrana til sommer kan det betyde, at den sportslige ledelse vil kæmpe endnu hårdere for at hente Marcelo Brozovic til Camp Nou.



.:FORSIDE:.