// Real Betis // Nico González
Ledelsen skulle eftersigende have åbnet op for, at Nico González kan forlade Camp Nou på en lejeaftale denne sommer. Real Betis, der i lang tid har fulgt midtbanespilleren, skulle derfor nu have sendt et formelt tilbud afsted til Barca.
Barca ser endelig ud til at have fået fart på transfermarkedet, hvor de første to forstærkninger allerede er hentet ind i form af Mikayil Faye og İlkay Gündoğan. Der forventes samtidig også stor aktivitet den modsatte vej, hvor spillere som Franck Kessié, Ferran Torres og Nico González sandsynligvis forlader Camp Nou.
Sidstnævnte tilbragte hele siden sæson på lån hos Valencia, og han er derfor snart tilbage hos Barca, hvor det er dog er tvivlsomt om han har udsigt til spilletid. Xavi har angiveligt ikke fuld tiltro til, at Nico kan udfylde positionen på den dybdeliggende midtbane, og efter ankomsten af Gündoğan er chancerne for spilminutter kun blevet mindre.
Artiklen fortsætter under billedet
Ledelsen har dog fortsat håb til, at Nico kan udvikle sig til en kvalitetsspiller, og derfor har man hidtil også nægtet at sælge ham permanent. Catalanerne har istedet åbnet op for endnu en lejeaftale, hvilket nu ifølge avisen Sport har fået Real Betis til at sende et konkret tilbud afsted til Camp Nou.
Andalusierne skulle også have taget kontakt til La Masia-spillerens agent Jorge Mendes og det hævdes endda, at Betis er klar til at betale hele Nicos løn i den kommende sæson. Catalanerne skulle eftersigende se ganske positivt på forslaget, der betyder en masse sparede lønkroner.
Barca kan samtidig også glæde sig over, at midtbanespilleren lander et sted, hvor han har udsigt til en del spilletid, da Betis også deltager i europæisk fodbold efter sommerferien. Nico skulle derfor også selv være ganske interesseret i skiftet, og ifølge Sport kan aftalen blive lukket allerede i næste uge.