fbpx
Annonce

Avis: Barca viser interesse i transferfri Malang Sarr

Magnus Wind - 24.08.20

© Getty Images
// Malang sarr

Grundet Barcas økonomiske udfordringer, har klubben svært ved at hente dyre forstærkninger. Det betyder, at catalanerne kigger efter transferfrie spillere, og her skulle 21-årige Malang Sarr være en mulig kandidat. 

Barca står overfor en udfordrende periode, hvor mange spillere åbenlyst er sat til salg, for at kunne hente nye forstærkninger til holdet. Spillersalg er en nødvendighed, hvis ledelsens store udrensning af truppen skal kunne realiseres. Transferfrie spillere kan dog også vise sig, at være en mulighed for den catalanske klub. 

Ifølge den engelske avis Daily Mail, så viser både Barca og Arsenal interesse i den 21-årige franskmand Malang Sarr, som kan hentes på en fri transfer hos franske Nice. Han gør sig primært i det centrale forsvar, men kan også spille venstreback. Kontrakten med Nice er netop udløbet og ifølge Daily Mail, undersøger Sarr nu sine muligheder.

På trods af sin unge alder, har franskmanden allerede spillet 119 førsteholdskampe for Nice i Ligue 1 og han anses for at være et af Frankrigs største forsvarstalenter. Sarr fik sin professionelle debut allerede som 17-årig, hvilket gjorde ham til den næstyngste debutant nogensinde i den bedste franske række.

.:FORSIDE:.