fbpx
Annonce

Avis: Barca vil ikke sende Bellerín til Roma i januar

FCBARCELONA.DK - 05.12.22

topbar222

Der har været mange spekulationer den seneste tid om at Roma til januar meget gerne vil have fingrene i Hector Bellerin, hvis kontrakt udløber til sommer. Barca skulle dog ikke være indstillet på at slippe højrebacken nu.

Romas træner José Moutinho mener angiveligt, at Hector Bellerín er den rigtige spiller til at forstærke hans hold. Catalaneren kan hentes gratis til sommer, men så længe ønsker Mourinho tilsyneladende ikke at vente. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Romas plan er, at tilbyde Barca en lejeaftale for resten af sæsonen og derefter tilbyde Bellerín en ny kontrakt til sommer, noget der ikke vækker begejstring i Barcelona.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca kan spare Belleríns løn med en lejeaftale, men da han ikke ligger højt i lønhieriakiet, batter det ikke rigtigt. Man skal i givet fald finde en erstatning i vinterens transfervindue og det bliver ikke let og slet ikke til en løn som den Bellerín har.

Bellerín har ikke gjort det store væsen af sig i Barcelona, som han kom til i sommer fra Arsenal. Troen på spilleren, der har en fortid i klubbens akademi La Masia, er ikke stor. Xavi mener angiveligt ikke længere, at Bellerín er den rigtige løsning på højre back.

Modsat er han den eneste naturlige højre back i truppen og det vil gøre holdet mere sårbart ved skader, hvis han rejser til januar. Xavi kan ganske vist bruge spillere som Araujo, Koundé, Sergi Roberto og Balde på positionen, men ingen af dem virker som optimale valg.

Meget tyder derfor på at Hector Bellerín spiller sæsonen til ende hos Barca.



.:FORSIDE:.