fbpx
Annonce

Avis: Barca planlægger en fremtid uden Busquets

Anders Lang Jensen - 24.01.23

© Getty Images
// Sergio Busquets

Busquets’ fremtid er fortsat ikke afklaret, og Barca-anføreren har angiveligt afvist et stort tilbud fra Saudi Arabien, mens rygterne om Inter Miami stadig florerer. På Camp Nou planlægger man angiveligt en fremtid uden Busquets.

Der har været stærke rygter i det catalanske om Xavis store ønske om at forlænge kontrakten med Sergio Busquets, hvis nuværende aftale udløber til sommer. Pilen peger dog ikke nødvendigvis på en forlængelse med Barca i skrivende stund.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge radiostationen RAC1 har Barca nemlig ikke taget kontakt til Sergio Busquets og hans repræsentanter om en mulig forlængelse. Derfor er Barca-kaptajnen begyndt at undersøge andre muligheder og tilbud fra interesserede klubber.

Dermed tegner der sig et billede af, at Barca endegyldigt planlægger en fremtid uden 34-årige Busquets på holdet, og et exit efter denne sæson kommer derfor tættere på. På transfermarkedet arbejder ledelsen også frem mod et sommervindue, hvor flere midtbaneprofiler bliver nævnt som emner, der kan afløse Sergio Busquets.

busquets22

.:FORSIDE:.