fbpx
Annonce

Avis: Barca overvejer en signing af Sergio Agüero

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.04.21

// Sergio Agüero


Sergio Agüero er en af de spillere som Barca angiveligt overvejer til sommer, fordi han er en af de bedste angribere i verden, en af Messis gode venner og så kan han hentes gratis. Avisen Sport fortæller at Barca har et forspring.

Ifølge den catalanske avis Sport, har Barca kontrol over signingen af Agüero på en fri transfer. Han forlader som bekendt Manchester City efter 10 år som den mest scorende spiller i klubbens historie. Hvis planen lykkes, så kommer argentineren til at spille i blau-grana farverne i næste sæson.

Juventus er også ude efter Agüero, og de har angiveligt tilbudt ham en kontrakt på to sæsoner med en årsløn på 10 mio. euro, som er lidt lavere end det Agüero har fået i de seneste år i City. Den løn kan catalanerne dog ikke være med på, da de skal skære yderligere ned i deres lønbudget i den nye sæson.

Selvom Barca nok ikke kan matche den løn som andre klubber tilbyder Agüero, så kan Barca tilbyde, at den 32-årige angriber kan vende tilbage til La Liga. Netop det ønske har Agüero ifølge Sport. Han spillede i La Liga for Atlético Madrid med stor succes inden skiftet til engelsk fodbold.

Barca kan måske også tilbyde Agüero at komme til at spille sammen med sin gode ven Messi i Barca, hvis altså den et år ældre argentiner beslutter sig for at blive i Barca, hvilket slet ikke er umuligt. Messi og Agüero kender hinanden godt fra det argentinske landshold og kan forme en farlig duo i det catalanske.

Avisen Sport tilføjer, at signingen af Agüero ikke kommer til forhindre Barcas potentielle køb af en stjerneangriber som Erling Håland eller Lautaro Martínez i den kommende sommer. Idéen er angiveligt at hente både en erfaren og en yngre angriber med et kæmpe potentiale.

.:FORSIDE:.