fbpx

Avis: Barca overvåger spillere for at mindske skader

Peter Vyff - 21.09.23

Barca har været hårdt ramt af en del skader her i sæsonstarten og det har skabt en voksende bekymring hos ledelsen. Catalanerne har derfor taget nye tiltag i brug for at få bedre kontrol med spillernes fysiske aktiviteter.

Selvom Barca har fået en ganske udemærket start på sæsonen, har der alligevel været et par episoder, der har skabt en smule panderynker hos ledelsen. Det er især de mange muskelskader til spillere som Ronald Araújo, Andreas Christensen og Pedri, der har holdt dem ude i kortere eller længere perioder.

Artiklen fortsætter under annoncen


Skaderne har betydet at den medicinske stab hos Barca har fået en del kritik, da det har været et tilbagevendende problem de sidste par sæsoner. Som reaktion har ledelsen nu, ifølge avisen Spor, besluttet sig for at overvåge spillernes fysiske aktiviteter, udover træningen på Ciutat Esportiva, samt nøje gennemgå alle interne træningsprocedurer.

Det er almen kendt, at spillerne er tilknyttet andre personlige trænere for at øge muskelmasse og eksplosivitet, selvom det ikke er noget klubberne altid anerkender. Sport skriver også at nogle spillere helst undgår konfrontationen med arbejdsgiveren, og derfor ikke oplyser om de ekstra aktiviteter, der deltages i.

Barca har dog tænkt sig at forøge kontrollen med spillernes selvtræning, hvilket i fremtiden forhåbentlig kan udmønte sig i færre skader. I første omgang skulle medicinalstaben have afsendt spørgeskemaer til spillerne for at afdække deres fysiske gøremål, samt for at se om det overholder de retningslinjer som trænerstaben har udstukket.



 

.:FORSIDE:.