fbpx
Annonce

Avis: Barca ønsker at forlænge Araújos kontrakt

Simon Arun Vrábel - 21.12.23

// Ronald Araujo

Den seneste heftige interesse for Ronald Araujo fra Bayern Münchens side, skulle angiveligt have fået Barcas sportslige ledelse til at overveje at forny kontrakten allerede nu, selvom hans kontrakt først udløber i 2026.

De tyske og catalanske medier har i de seneste uger haft stort fokus på, at Bayern München har set sig særdeles lune på Ronald Araújo, som ellers er glad for tilværelsen i Barcelona. Alligevel skulle tilnærmelserne til en af holdets anførere have skabt nervøsitet hos den catalanske ledelse.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Træner Thomas Tuchel og Bayern München har slet ikke haft den samme pondus i denne sæson, som man ellers er vant til i Bundesligaen, og derfor forbereder den tyske storklub markante forstærkninger frem imod næste sæson. På trods af at Ronald Araújo er en del af Barcas anførergruppe og har en frikøbsklausul på 1000 mio. euro, så har det alligevel ikke afholdt tyskerne fra at flirte med den stærke forsvarsspiller.

Nu fortæller avisen Sport, at Barcas sportslige ledelse allerede nu overvejer at forlænge kontrakten med Araújo, som ellers først udløber i 2026. Alle rygter fortæller, at Araújo er glad i Barca, men den catalanske ledelse ønsker ikke at løbe nogen risiko med deres 24-årige forsvarsspiller.

Ronald Araújo ankom til Barça Atlètic fra Boston River i Uruguay i 2018, og efter kun to år blev han rykket op på førsteholdet. Her er det i alt blevet til 128 kampe og otte mål samtidig med, at han i starten af sæsonen blev en del af anførergruppen sammen med Sergi Roberto, Ter Stegen og Frenkie de Jong.



.:FORSIDE:.