fbpx
Annonce

Avis: Barca og Cavani enige om aftale på halvandet år

FCBARCELONA.DK - 21.12.21

// Cavani

Rygterne om Edinson Cavani og et skifte til Barca den 1. januar er taget markant til de seneste dage. Mandag meddeler avisen Sport, at catalanerne nu er nået til enighed med angriberen om en kontrakt på halvandet år.

Mere og mere peger i retning af, at Edinson Cavani er den angriber, som den sportslige ledelse har tænkt sig at forstærke angrebet med i vinterens transfervindue. Uruguayaneren anses som en kortvarig forstærkning, som lukker en akkut mangel i den catalanske offensiv indtil der til sommer kan hentes en mere langsigtet angriber.

Artiklen fortsætter under annoncen


Mandag meddeler den catalanske avis Sport, at Barca og Edinson Cavani er nået til enighed om en kontrakt. Det skulle gælde i halvandet år fra denne vinter og frem til den 30. juni 2023.

Cavani skulle have accepteret en meget lav løn gennem de første seks måneder af kontrakten, så Barca har råd til at hente ham. Aftalen er så, at angriberens løn skal stige til sommer, men dog stadigvæk være på et forholdsvist lavt niveau.

Nu gælder det så for Barca om at nå til enighed med Manchester United om aftale. Cavani har kontraktudløb til sommer og indgår ikke i englændernes planer. Derfor er Barcas ønske at hente Cavani gratis, hvilket ikke skulle være helt urealistisk ifølge flere medier.

.:FORSIDE:.