fbpx
Annonce

Avis: Barca nedkøler interesse i løntunge Alaba

Anders Lang Jensen - 07.11.20

© Getty Images
// Alaba

Gennem efterhånden flere sæsoner har Bayerns østrigske landsholdsprofil David Alaba været et varmt navn i det catalanske. Forsvarsspillerens kontrakt udløber efter sæsonen, men lønpakken er nok uden for Barcas rækkevidde.

Kontrakten udløber hos de tyske mestre til sommer, og efter kontraktforhandlinger mellem Alaba og Bayern er brudt sammen, er østrigeren blevet blandt de mest eftertragtede spillere i europæisk fodbold i de kommende transfervinduer. Med en status som transferfri er der kamp om venstrebacken.

På Camp Nou har man længe haft et stærkt ønske om at øge konkurrencen og bredden på venstreback-positionen med Alaba. Samtidig er Bayern-profilen en alsidig spiller, som også har leveret i det centrale forsvar. Men Alabas løn står i vejen og umuliggør et skifte til Barca. Det beretter avisen Marca.

Lige nu tjener østrigeren otte millioner euro om året, og tyske Bayern München har, i de nu sammenbrudte forhandlinger, tilbudt en stigning til 12 millioner euro efter skat. I det lønniveau er Alaba dog fuldstændig ude for rækkevidde med Barcas nuværende økonomi.

Klubben vil presse endnu en lønnedgang igennem i truppen og generelt set skabe en anderledes og mere sund lønstruktur i fremtiden. Det gør, at selv om Alaba er transferfri, er han økonomisk set for dyr og ikke aktuel i det catalanske lige nu, slutter avisen.

.:FORSIDE:.