fbpx
Annonce

Avis: Barca kigger på kontraktløse Andrea Belotti

Peter Vyff - 26.08.22

// Andrea Belotti

Det lader til at Memphis Depay og Aubameyang snart er fortid på Camp Nou, og ledelsen forsøger derfor at finde en backup-angriber til førsteholdet. Catalanerne har nu eftersigende fået øje på Andrea Belotti, som står uden kontrakt.

Sommerens transfervindue slutter om en uges tid, og det betyder travlhed på Camp Nou. Ledelsen forsøger stadig at komme af med en række førsteholdsspillere, som er kommet i overskud efter holdets nyindkøb, alt imens der stadig fokuseres på at hente yderligere forstærkninger.

Barca forhandler i øjeblikket om afgangene af Pierre-Emerick Aubameyang og Memphis Depay, der er sat i forbindelse med henholdsvis Chelsea og Juventus. Hvis deres skifte går igennem, så efterlader det Xavi med to muligheder mindre i angrebet, og ledelsen leder derfor efter en direkte backup til Robert Lewandowski i front.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne har nu eftersigende fået tilbudt muligheden for at hente Andrea Belotti, som siden transfervinduets start har stået uden kontrakt. Den 28-årige landsholdsspiller har ellers været synonym med italienske Torino, hvor han har optrådt siden 2015, og har scoret 113 mål i 251 kampe. Belotti ønskede dog ikke at forlænge kontrakten med Torino, og det betyder, at italieneren nu ifølge avisen Sport kan være på vej til Camp Nou. Landsholdsspillerens ankomst er dog betinget af både Aubameyang og Memphis' skifte, hvor den ene handel ser mere realistisk ud end den anden.

Imens Aubameyang ser ud til at skifte til Chelsea for op imod 20 millioner euro, så lader det til, at Memphis' skifte til Juventus er endt i hårdknude. Hollænderen har angiveligt bedt om en højere løn midt i forhandlingerne med italienerne, hvilket har fået Juve-ledelsen til at lede efter andre alternativer.

Hvis Memphis ikke forlader Camp Nou, så har ledelsen eftersigende intet ønske om at hente Belotti, da hollænderen fint kan agere backup for Lewandowski. Den italienske landsholdsspiller skulle dog ifølge Sport også være i dybe forhandlingerne med AS Roma omkring et sommerskifte.

Det bliver derfor interessant at følge forhandlingerne med Aubameyang og Memphis, som kan skabe yderligere aktivitet på Camp Nou, inden transfervindet lukker den 31. august.

.:FORSIDE:.