fbpx
Annonce

Avis: Barca holder stadig øje med Dani Olmo

Rune Stentoft Arlbjørn - 16.04.21


Det er efterhånden nogle år siden, at Dani Olmo forlod Barcas ungdomsafdeling til fordel for spilletid i kroatisk fodbold hos Dinamo Zagreb. Siden er turen gået videre til Leipzig, men Barca holder fortsat tæt øje med ham.

Udsigten til spilletid på førsteholdet var ikke god i Barca, så derfor skiftede Olmo i 2014 til Dinamo Zagreb i Kroatien efter syv år i La Masia. Her blev han hurtigt en del af førsteholdet, hvorefter han fik stor så stor succes, at flere store europæiske klubber var ude efter ham i starten af 2020.

Barca var også blandt de klubber som viste interesse for Olmo i januar 2020, men Leipzig præsenterede det bedste tilbud for Olmo, så derfor skiftede den nu 22-årige offensivspiller til tysk fodbold for lidt over et år siden.

Hos Leipzig har Olmo fortsat med at imponere. Han spiller sammen med Leipzig helt med i toppen af Bundesligaen. De flotte præstationer i Tyskland har også gjort, at Olmo er blevet en fast del af Luis Enriques spanske landshold.

Den catalanske avis Sport skriver derfor nu, at Barca fortsat følger Olmos udvikling tæt. I Barca tror man på, at Olmo kan tage det næste skridt op blandt de bedste spillere i verden. Catalanerne vil gerne hente nogle af de spillere som har forladt La Masia tilbage til førsteholdet og her passer Olmo til de kriterier.

cdrebp

.:FORSIDE:.