fbpx
Annonce

Avis: Barca har købt bulgarsk stortalent

Peter Vyff - 06.05.22

// La Masia // Martin Georgiev

Det fremragende ungdomsarbejde hos La Masia har vist sig at være altafgørende i denne sæson. Senest har Ronald Araújo og Gaví slået igennem på førsteholdet, og nu har ledelsen angiveligt hentet det næste stjerneskud til Camp Nou.

Ifølge avisen Sport har Barca netop afsluttet forhandlingerne med den 16-årige Martin Georgiev. Teenageren kommer fra Slavia Sofia i Bulgarien, og han har trods sin unge alder allerede fået 10 kampe for førsteholdet. Bulgareren skal stille op for Barca B, og han bliver samtidig en del af La Masias fremragende ungdomsafdeling.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Martin Georgiev betegnes som en kraftfuld centerback, som har sin store styrke i luftrummet. Stortalentet beskrives også som værende teknisk begavet, hvilket betyder, at han yderst tilpas med at være i boldbesiddelse.

Bulgareren kan forhåbentlig fortsætte sin udvikling hos Barca B, hvor han også får mulighed for at træne med førsteholdet. Det er åbenlyst for alle, at han har et enormt potentiale, og ifølge Sport har Georgiev alle forudsætninger for at blive én af de bedste forsvarsspillere i Europa.

Med skiftet bliver Georgiev den blot tredje bulgarer på Camp Nou. Spillerne Kun Temenuzhkov og Hristo Stoichkov har tidligere optrådt for Barca, og sidstnævnte er én af de største navne i fodboldhistorien. Stoichkov nåede at spille 255 kampe for Barca med imponerede 112 mål til følge.

.:FORSIDE:.