fbpx
Annonce

Avis: Barca har endnu ikke fået indskrevet Torres

FCBARCELONA.DK - 30.12.21

// Ferran Torres

I forgårs blev det officielt, at Ferran Torres skifter til Barca. Nu er der forlydender om, at Barca må vente med at indskrive angriberen i La Liga, indtil at andre spillere har forladt klubben. Det er lønreglerne der er igen er udfordringen.

Xavi har fået den ønskede forstærkning i Ferran Torres, men selvom skiftet er en kendsgerning, kan den tidligere Valencia- og City-spiller endnu ikke kalde sig Barca-spiller for alvor. Han kan nemlig endnu ikke få spilletilladelsen fra La Liga. Det skriver avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


Årsagen er de lønregler, der i sommer forhindrede Barca i at holde på Messi. Der er ikke plads til Ferran Torres på nuværende tidspunkt indenfor rammerne, da Barca støder hovedet mod loftet i de økonomiske fairplay-regler.

Det har Barcas ledelse hele tiden været klar over og planer er da også, at skabe plads i lønregnskabet til Torres, ved at skille sig af med spillere som Coutinho, Umtiti, Lenglet og Neto. Andre kan også komme på tale. Det lægger pres på klubbens sportslige ledelse, der er tvunget til at finde løsninger, hvis Ferran Torres skal i aktion for klubben.

Der er dog tid at arbejde på, for Ferran Torres er stadig skadesmeldt og det bliver nok først i sidste halvdel af januar måned, at han kan spille. Det giver Barca 2-3 uger til at få tilpasset lønregnskabet.

.:FORSIDE:.