fbpx
Annonce

Avis: Barca genoptager interessen for Neymar

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.08.20

© Getty Images
// Neymar

Alt tydede efterhånden på, at Neymar ikke ville vende tilbage til Barca denne sommer, selvom muligheden ellers var større end nogensinde. Nu meldes det dog, at catalanerne har genoptaget interessen for den brasilianske superstjerne.

Ifølge den catalanske avis Sport, så har Barca genoptaget interessen for Neymar. Til at starte med var han klubbens helt store transfermål denne sommer, men planen blev siden nedgraderet på grund af de manglende midler til at hente brasilianeren. Nu er Neymar dog inde i søgelyset igen.

Det skyldes ifølge Sport, at man på Camp Nou ser Neymar som den bedste mulige sportslige løsning man kan få på transfermarkedet. Klubben er kommet på nye tanker efter fadæsen mod Bayern München og Barca er klar til at strække sig langt for at hente Neymar tilbage.

Til at starte forhandlingerne skriver Sport, at Barca er klar til at tilbyde Antoine Griezmann og 60 mio. euro for brasilianeren. Ifølge det velansete transfermedie Transfermarkt, så har Griezmann en værdi på 96 mio. euro lige nu. Det betyder, at Barcas samlede bud på Neymar vil have en værdi på 156 mio. euro.

Så er spørgsmålet bare om Barca kan finde de 60 mio. euro. Det skal ske via salg af spillere, for klubben mister 30% af indtægterne i næste sæson. Før der kan købes spillere, så skal der sælges spillere først. Her er næsten alle spillere i truppen til salg.

.:FORSIDE:.