fbpx
Annonce

Avis: Barca får svært ved at hente Cancelo

Markus Johannessen - 26.03.23

// Joao Cancelo

Xavi er stadig på jagt efter en højre back, som kan fuldende den allerede lovende defensiv. Catalanerne har tidligere vist interesse for portugisiske João Cancelo, men Tuchels ankomst til Bayern komplicerer denne handel yderligere. 

João Cancelo forlod, på overraskende vis, Manchester City i vinter på grund af hans anspændte forhold til Pep Guardiola. Den 28-årige forsvarsspiller ankom til Bayern München på en lejeaftale, med en høj købsoption, som den tyske klub angiveligt ikke havde til hensigt at benytte sig af. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den catalanske avis Sport, har disse forhold dog ændret sig. Barcas ledelse havde planer om at forhandle med Manchester City når Cancelos lejekontrakt udløber til sommer, men nu ser denne operation meget kompliceret ud. 

Thomas Tuchel har netop overtaget roret hos Bayern og har, i modsætning til den tidligere træner Julian Nagelsmann, ambitioner om at beholde Cancelo og gøre ham til en integreret del af truppen. Det fortæller avisen Sport.

Det betyder angiveligt, at Bayern München vil forsøge at genforhandle med Manchester City om den portugisiske landsholdsspillers signatur og er dette tilfældet, så har Bayern München fortrinsret. 

Derudover kan Bundesligaklubben også tilbyde Cancelo en betydeligt bedre løn grundet Barcas nye lønstruktur, der er blevet indført under de økonomiske komplikationer, som klubben fortsat er igang med at udrede.

Det ser med andre ord ud som om, at catalanerne må søge efter Xavis nye højre back andetsteds.



.:FORSIDE:.