fbpx
Annonce

Avis: Barca arbejder på Sterling-aftale til vinter

Anders Lang Jensen - 05.10.21

// Raheem Sterling

I slutningen af sommerens transfervindue lurede der en overraskende handel i horisonten, men aftalen endte ud i ingenting. Engelske Raheem Sterling var et stort tema på Camp Nou og er det fortsat – der arbejdes i kulissen.

Avisen Sport bringer tirsdag en større afsløring omkring Barcas interesse i Manchester Citys offensivspiller Raheem Sterling. Den 26-årige landsholdsspiller ønsker selv at skifte til Barca, og parterne fortsætter deres dialog fra i sommer.

De sidste par uger har kommunikationen mellem Barca og Sterlings lejr været mere konkret, og Barca ser en mulig tilgang af Sterling som en massiv forstærkning til en presset offensiv på Camp Nou. Sterling var klar på et skifte allerede i sommer, men City kunne ikke nå at hente en ny angriber.

Ifølge Sport vil Manchester City være villige til at acceptere en lejeaftale for Sterling, hvis de henter en offensiv erstatning. Det betyder, at Barca kan være med rent økonomisk og muligvis sikre sig en stor forstærkning til den sidste tredjedel af banen, der lider for tiden.

.:FORSIDE:.