fbpx
Annonce

Avis: Atlético er varme på at hente Ferran Torres

Simon Arun Vrábel - 26.01.23

// Ferran Torres



I Atlético Madrid forventer man at revolutionere angrebet til sommer, hvor flere spillere kan være på vej væk. Derfor overvejer de angiveligt enten at købe Ferran Torres til sommer eller bytte ham med Yannick Carrasco.

Selvom blækket knapt er tørt på aftalen imellem Atlético Madrid og Barca om den hollandske angriber Memphis Depay, overvejer hovedstadsklubben alligevel angiveligt at hente endnu en angriber fra den catalanske storklub . Denne gang skulle der være tale om Ferran Torres, som forsat kæmper for at bryde igennem på Camp Nou.

Ferran Torres var én af de allerførste spillere som Barca-træneren Xavi Hernández hentede til klubben efter at han var blevet cheftræner. På trods af de økonomiske problemer i klubben valgte man alligevel at betale hele 58 millioner euro for angriberen og det prisskilt har han forsat svært ved at leve op til. Selvom Xavi offentligt støtter Ferran Torres, så lurer Atlético Madrid på spanierens situation.

Artiklen fortsætter under annoncen


I aftalen om Memphis Depay har klubberne bekræftet, at Barca har fået en forkøbsret på Yannick Carrasco i tilfælde af, at man ønsker at købe ham til sommer og netop dén aftale kan vise sig at være afgørende for situationen omkring Torres. Det er avisen Sport som bringer historien og de skriver, at Barcas sportslige ledelse som minimum vil have dækket de 58 millioner euro som man i sin tid betalte til Manchester City for angriberens underskrift.

Avisen fortæller, at man allerede har betalt 10 millioner euro til Manchester City og derfor vil man være med at overveje bud som er tilsvarende lavere. Carrasco er værdisat til 30 millioner euro og det betyder at de to klubber ikke vil være langt fra hinanden, i tilfælde af at man ønsker at forhandle.

Yannick Carrasco er 29 år gammel og fra Belgien. Han har spillet 243 kampe for Atlético Madrid, hvor han har scoret 41 mål og lavet 41 assist. Derudover har han repræsenteret det belgiske landshold 62 gange.



.:FORSIDE:.