fbpx
Annonce

Avis: Asensio vil ikke skrive under for Barca

Markus Johannessen - 05.04.23

// Marco Asensio

Real Madrids Marco Asensio har kontraktudløb til juni. I den forbindelse er han flere gange blevet sat i forbindelse med Barca, men nu meldes det, at angriberen ikke vil gennemføre det kontroversielle klubskifte.

Op til flere La Liga-legender har været iført både Barca- og Real Madrid-trøjen. Blandt andet Samuel Eto'o, Ronaldo Nazario, Michael Laudrup, Luís Enrique og ej at forglemme det dramatiske skifte foretaget af Luís Figo i 2000. Sidstnævnte kaldes stadig 'el traidor' - forræderen, i den catalanske hovedstad.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der har på det seneste været rygter om, at Real Madrids Marco Asensio havde planer om at tilslutte sig dette selskab, men ifølge den catalanske avis Sport, har den 27-årige angriber netop afvist dette rygte.

Den spanske landsholdsspiller har angiveligt ambitioner om at forlænge med Real Madrid og hvis det ikke bliver en realitet, vil han søge nye muligheder, som ikke omfatter Camp Nou. 

Det budskab kunne måske også tolkes i seneste El Clásico, hvor Marco Asensio pegede på Real Madrids logo foran Barcas fans, kort før hans mål blev underkendt grundet offside og Franck Kessié, med en sen scoring, lukkede den tredje El Clásico i træk i Barcas favør. 

Præsident Laporta har et tæt forhold til Asensios repræsentant, Jorge Mendes, som ifølge det spanske medie La Cope også har gjort det klart, at Asensio ikke ser en fremtid hos catalanerne.

El Clásico i aften spilles kl. 21.00 og den kan ses direkte på Ekstra Bladet+.



.:FORSIDE:.