fbpx
Annonce

Avis: Agüero kommer for at være starter

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.05.21

// Sergio Agüero


Sergio Kun Agüero kommer til Barca for at spille sammen med Messi, men det er ikke kun derfor han vil til den catalanske storklub. Han er overbevist om, at han kan blive en vigtig spiller og agentineren glæder sig til at spille på Camp Nou.

Den catalanske avis Sport skriver, at 32-årige Agüero kommer til Barca med en klar idé om at blive den faste starter i angrebet. Det selvom han kun har spillet 707 minutter i hele sæsonen i 19 kampe med kun seks mål scoret og en enkelt assist.

Det er ikke gode tal for den mest scorende spiller i Manchester Citys historie og den fjerdemest scorende i Premier League nogensinde, men Agüero har heller ikke haft det nemt i denne sæson på grund af skader og coronavirus.

Det til trods vil Agüero vise i Barca, at man godt kan have en mindre god sæson og stadig komme tilbage og levere på højeste niveau. Ifølge Sport vil han vise sin bedste udgave sig selv i det catalanske og alderen er ikke en forhindring for det. Han vil heller ikke lade sig kue af Memphis Depays sandsynlige ankomst.

I sidste sæson scorede Agüero 23 mål i 32 kampe for City, hvor 16 af de mål var i Premier League. I hans sidste kamp for Manchester City mod Everton scorede han to flotte mål på 20 minutters spilletid, så der er tale om en angriber, der stadig ved hvor målet står (se video ovenfor).

Aftalen med Agüero er endnu ikke blevet officielt bekræftet, men ventes at blive det i næste uge.

.:FORSIDE:.