fbpx
Annonce

Asensio om muligt Barca-skifte: 'Godt spørgsmål'

Simon Arun Vrábel - 24.11.22

// Marco Asensio

Marco Asensio havde i sit seneste interview fra den spanske VM-lejr svært ved at undvige spørgsmålene om de rygter, der sender ham til Barca, for faktum er, at han stadig er Real Madrid spiller.

Marco Asensio er sammen med det spanske landshold samlet i Doha, men selvom fokus burde være på spanierens kommende modstander, Serbien, så var flere af de fremmødte journalister mere interesseret i at høre om Asensios holdning til de mange rygter, der sender ham fra Real Madrid til Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Marco Asensio blev udfordret af de fremmødte journalister, der var yderst interesseret i de mange Barca-rygter som har været i presse i de seneste måneder. Asensios kontrakt med Real Madrid udløber nemlig til sommer og derfor må han forhandle frit allerede fra 1. januar. Her blev han spurgt om Barca er en reel mulighed.

’Det har været en atypisk og travl sommer med mange rygter. Om døren er lukket for Barca? Det er et godt spørgsmål. Jeg lukker den for alle, fordi jeg er i Real Madrid, men fremtiden vil vise hvor jeg spiller. Det er der ingen ved. Jeg fokuserer på nutiden og på dette VM. Fra januar til juni bliver jeg nødt til at træffe en beslutning, selvom den ikke kun afhænger af mig’, sagde den baleariske angriber ifølge radiostationen Cadena Cope.

Marco Asensio er født på Mallorca hvor han har fået sin fodboldopdragelse men siden 2015 har den 26-årige angriber spillet for Barcas ærkerivaler fra Real Madrid. Derudover har Asensio været udlejet i et enkelt år til Espanyol, så der er tale om en mand med et yderst kontroversielt CV som rygtes til Camp Nou. Ikke desto mindre er der tale om en yderst talentfuld og alsidig angriber med masser erfaring og derfor bliver det spændende at se, hvad fremtiden bringer.



.:FORSIDE:.