fbpx
Annonce

Araujo: 'En finale kræver fuld koncentration'

FCBARCELONA.DK - 15.04.21


I et interview med catalanske TV3 ser Ronald Araujo frem mod lørdagens pokalfinale. Her sammenligner han opgøret med finalen i Supercuppen i januar, hvor Barca tabte til netop Athletic Club Bilbao.

Barca og Bilbao mødtes i januar i finalen i den spanske Supercup. Her lignede Barca længe en vinder, indtil at baskerne udlignede i allersidste minut og senere scorede i den forlængede spilletid og dermed vandt finalen. Den oplevelse mener Araujo man skal lære af.

'En finale kræver fuld koncentration fra første til sidste minut. Den aften var problemet lige præcis vores koncentration. Vi må ikke lukke et mål ind lige før kampen slutter. Vi skal spille kampen som den er, en finale. Vi skal give alt indtil det sidste og sørge for at vinde' kommer det fra forsvarsspilleren, der selv spillede hele supercup finalen.

Pokalfinalen spilles på lørdag på Estadio de la Cartuja i Sevilla uden tilskuere og det ærger Araujo sig over. 'Det er ærgerligt at de ikke kan være til stede. Barcas fans er utrolige. Man lægger meget mærke til dem når man er på banen. Det ville have været vildt hvis de kunne nyde kampen med os, men det er desværre ikke muligt. På trods af det vil vi kæmpe det maksimale for at vinde på pokalen' afslutter han.

cdrebp

.:FORSIDE:.