fbpx
Annonce

Ansu Fati: ’Jeg vil give alt for denne klub’

Simon Arun Vrábel - 08.01.23

// Ansu Fati

Med det matchvindende mål imod Intercity forleden, har Ansu Fati været på alles læber og mange håber på, at den gamle Ansu Fati nu er tilbage. Den unge angriber tager dog tingene med ophøjet ro og ydmyghed.

Ansu Fati kom på banen i den overraskende svære udekamp imod Intercity efter 74 minutter og den unge angriber tog efterfølgende alle overskrifterne med flot spil og det kampafgørende mål til slutresultatet 3-4. Efterfølgende har flere medier spurgt om den gamle Ansu Fati nu er tilbage, men den 20-årige angriber tager selv tingene meget roligt og ydmygt.

Ansu Fati har i denne sæson spillet en mere sekundær rolle på Xavis mandskab og det endda til trods for, at han har fået det ikoniske nummer 10 på ryggen efter selveste Lionel Messi. Også på landsholdet valgte den daværende landstræner under VM-slutrunden at skåne angriberen efter hans alvorlige skade, så det skabte stor glæde i Catalonien, da holdets nye 10’er for første gang i sæsonen endelig blev kampafgørende. Efterfølgende har avisen Sport bragt et interview med Ansu Fati hvor de spørger om den unge angriber nu er tilbage i sit gamle jeg.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Jeg har det helt fint. Der er en hel masse snak i medierne, men egentligt så forsætter jeg bare med at arbejde på samme måde som jeg hele tiden har gjort. Men hårdt arbejde kommer den gamle Ansu tilbage. Så jeg tager det hele meget stille og roligt og jeg har tænkt mig at give alt hvad jeg kan for den her klub og de her fans, som har støttet mig helt fra start’ indledte den unge angriber som er født i Guinea-Bissau.

Efterfølgende blev Ansu Fati spurgt ind til hvad målet betød for ham og hvad han tænker om, at holdet på søndag skal møde Atlético Madrid uden deres topscorer, Robert Lewandowski.

’Jeg er naturligvis meget glad for målet imod Intercity, for som angriber giver det selvtillid at score mål. Jeg er dog allermest glad for at holdet gik videre til næste runde. Derfor har jeg det også på samme måde med søndagens kamp, når det kommer til tabet af Lewandowski. Det er ærgerligt at han ikke kan spille, men vi er mange angribere i truppen, som alle vil gøre vores bedste for at hjælpe holdet’ afsluttede han.

Kampen imod Atlético Madrid spilles søndag aften kl. 21.00 og den kan ses på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.