fbpx
Annonce

Ansu Fati: 'Det går langsomt den rigtige vej'

FCBARCELONA.DK - 06.06.21

// Ansu Fati


Lige siden starten af november har Ansu Fati siddet ude med en alvorlig knæskade, der har krævet flere operationer. Nu lyder der optimistiske toner fra angriberen, der satser på at kunne starte sæsonen op med Barca.

Det var efter et besøg i den spanske landsholdslejr i forgårs, at Ansu Fati udtalte sig om sin situation. 'Det går fint. Det går langsomt den rigtige vej og jeg skal fortsætte mit arbejde, så jeg kan blive klar til holdets sæsonforberedelser' sagde han.

Knæskaden holder Fati ude af EM, men han var glad for at få hilst på landsholdskammeraterne. 'Jeg vil gerne takke fodboldforbundet og landstræneren for invitationen. Det var en stor glæde at være her og få hilst på holdkammeraterne og ønske dem held og lykke. Forhåbentlig vinder vi Europamesterskabet' fortsatte han.

Det er endnu ikke bekræftet hvornår Barca indleder forberedelserne til den nye sæson, men det bliver sandsynligvis i midten af juli måned. Her bliver det spændende at se om Ansu Fati er kommet så langt i sin genoptræning, at han kan være med.

.:FORSIDE:.