fbpx
Annonce

Amrabats bror: 'Sofyan vil gerne spille for Barca'

Simon Arun Vrábel - 10.06.23

// Sofyan Amrabat

Sofyan Amrabat var angiveligt meget tæt på at skifte til Barca i vinterens transfervindue, og nu bekræfter han bror rygterne om, at den marokkanske defensive midtbanespiller meget gerne vil trække i blaugrana-trøjen.

Den sportslige ledelse i Barca har længe været på udkig efter en rutineret erstatning til Sergio Busquets og én af de navne som flere gange er blevet nævnt i medierne, er Sofyan Amrabat fra Fiorentina. For første gang bliver rygterne om marokkaneren nu bekræftet af hans egen bror.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var i forbindelse med finalen i Conference League, som Fiorentina spillede onsdag aften imod West Ham, at Amrabats bror, Nordin Amrabat, udtalte sig i korte, men meget klare vendinger til mediet ESPN omkring de mange rygter, som igennem det seneste halve års tid har sat hans bror i forbindelse med et skifte til Barca.

Den udsendte sportsjournalist ville vide, om der var hold i rygterne om, at Amrabat gerne ville til aftenens modstander, nemlig West Ham, når transfervinduet åbner, og det var i den forbindelse, at Nordin meget overraskende trak Barca ind i sit svar til reporteren.

’Nej, Sofyan ønsker at spille fodbold på allerhøjste niveau og hans ønske er at spille i Spanien. Barca står øverst på listen, men alle kender til Barcas økonomiske udfordringer’, var den korte udtalelse til det amerikanske medie.

Amrabat er et af de navne, som Barca angiveligt har i overvejelserne til den vigtige position på den defensive midtbane. Marokkaneren er dog ikke det eneste navn som Xavi har på sin liste over potentielle kandidater.

Tidligere på ugen skulle La Liga efter sigende have godkendt Barcas økonomiske plan, og nu hvor Messi også har bekendt kulør forventer de fleste, at Barca inden længe agere på transfermarkedet.



.:FORSIDE:.