fbpx
Annonce

Alves: 'Barca kommer tilbage hvor vi fortjener det'

FCBARCELONA.DK - 03.05.22

// Dani Alves

Trods de store problemer denne sæson har Dani Alves ikke mistet troen på en ny storhedstid til Barca. Han er overbevist om, at klubben vender tilbage til allerhøjeste niveau og at Xavi er den rigtige til at bringe klubben derhen.

'Vi skal alle stå sammen og være positive, for tingene vil ændre sig som de gjorde, da Ronaldinho kom. Før han kom til så det ud til, at tingene ikke ville lykkes. Efter ham troede man at det ikke ville gentage sig, men så kom vi og det der skete var historisk' indleder Alves i en snak med Barca TV, hvor han refererer til sin første periode i klubben.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Lige nu ser det ud til, at vi er i en omstillingsfase, men det bliver som det var før. Vi skal være positive og tro på det. Vi skal have lysten og håbet, for denne klub er skabt til at vinde, til at være forrest. Vi skal fortsætte med at vinde og være det Barca som folk ønsker' fortsætter den altid optimistiske brasilianer.

'Barca har måtte genfinde sig selv flere gange og vi skal holde fast i den styrke der kan bringe klubben tilbage hvor den fortjener' siger han videre.

Alves er overbevist om, at Xavi kan skabe en ny storhedstid. 'Klubben har en af de bedste personer til at vise vejen. De har den bedste lærer. Man skal lægge mærke til, hvad han siger' afslutter han.

.:FORSIDE:.