fbpx
Annonce

Jordi Alba: 'Vi kommer ud af den svære situation'

FCBARCELONA.DK - 12.06.22

// Jordi Alba

Jordi Alba er i øjeblikket i gang med det spanske landshold i Nations League kampene. Fra landsholdslejren forsikrer han om, at han og de tre andre Barca-anførere er klar til endnu en lønnedgang for at hjælpe klubben.

Der er forlydender om, at Barca vil bede spillerne om endnu en lønnedgang for at lette presset på økonomien. Som en af holdets fire anførere, er Jordi Alba klar til at gå forrest.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Der bør ikke herske tvivl om engagementet hos Barcas anførere. Vi kender til klubbens vanskeligheder og klubbens behov er som de er, så vi vil være klar til at hjælpe. Alle vi fire anførere er klar med hjælp og andre vil også hjælpe. Det er den vej vi skal følge. Vi har altid været engageret i klubben og sådan vil det fortsætte' udtaler han ifølge Barcas website.

Alba er overbevist om, at Barca nok skal klare den økonomiske krise. 'Vi kommer ud af den svære situation. Hvis vi ikke kan købe spillere, bør vi kigge mod La Masia. Det er den idé klubben har og jeg meget det er det rigtige' siger han videre.

Han blev spurgt om Ansu Fatis tilstand efter hans lange skadesfravær. 'Ansu Fati træner rigtig godt med. Han er en arbejdsom knægt, meget ydmyg og det gør ham kun endnu stærkere' var svaret.

Til sidst blev der bedt om Albas vurdering af Gavis kvaliteter. 'Gavi er fantastisk. Der er mange ting han skal forbedre, akkurat som alle andre, men han laver ting som man ser meget sjældent i hans alder. Han har let ved at omgås holdkammeraterne og det hjælpe ham også' afslutter Jordi Alba.

.:FORSIDE:.