fbpx
Annonce

Alba: 'Det har været en kæmpe ære'

FCBARCELONA.DK - 29.05.23

// Jordi Alba

Jordi Alba spillede søndag lige som Sergio Busquets sin sidste kamp på Camp Nou og efter kampen holdt den lynhurtige forsvarsspiller en afskedstale for at sige pænt farvel til klubben, Camp Nou og tilhængerne.

Læs Jordi Albas afskedstale herunder.

'Jeg vil gerne takke jer alle for jeres venlighed og hengivenhed på gaden i Barcelona og på Camp Nou. Det har været en kæmpe ære og jeg er meget stolt. Rent professionelt har i dag været den lykkeligste dag i mit liv' startede Alba.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg vil gerne mindes en meget speciel person, der hentede mig til Barca i 2012. Det var Tito Vilanova' sagde Alba, hvorefter hele Camp Nou brød ud i klapsalver.

'I denne sæson har jeg fået mindre spilletid end normalt, men jeg har ikke følt mig mindre vigtig. Jeg har forsøgt at hjælpe alle, holdkammerater, stab... alle sammen. Og jeg føler mig meget stolt. I skal vide, at hos mig har i altid en ven. Jeg er meget stolt over at være culé. Visca el Barca, Visca Catalunya og Viva Hospitalet'.

Alba afsluttede sin tale med at sende nogle smukke ord til sin ven og holdkammerat, Sergio Busquets. 'Det har været en fornøjelse, du er et forbillede for mig og for alle. Jeg har lært meget af dig. Du er en legende. Mange tak'.

.:FORSIDE:.