fbpx
Annonce

Agent: 'Ernesto Valverde er stadig Barca-træner'

FCBARCELONA.DK - 13.01.20

© Getty Images
// Valverde // Setien

Lige da alt så ud til, at Barca mandag aften ville offentliggøre fyringen af Ernesto Valverde og ansættelsen af Quique Setién, så tyder alt nu i stedet på, at man må vente lidt endnu. Valverdes agent udtaler, at man ikke er i mål.

Det er Valverdes agent, Iñaki Ibañes som til La Sexta er kommet med udtalelser, hvor han slår fast, at man endnu ikke er nået helt i mål med detaljerne for Ernesto Valverdes opsigelse og at han derfor stadigvæk er Barca-træner.

'Valverde er stadigvæk Barca-træner. Han venter på, at hans kontrakt bliver ophævet. Det er ikke nogen nem situation for en træner at være i' sagde Iñaki Ibañes.

Andre meldinger fra den catalanske presse bekræfter, at man endnu ikke har lukket Valverdes fyring og at det er grunden til, at der ikke er kommet nogen pressemeddelelse. Ifølge RAC1 arbejder Barca dog stadigvæk på at kunne meddele noget mandag aften, men det er slet ikke usandsynligt, at der først er afgørende nyt i løbet af tirsdagen.

.:FORSIDE:.