fbpx
Annonce

Afsløring: Her er Barcas kommende udebanetrøje

FCBARCELONA.DK - 26.09.22

// Trøjer

Tidligere på måneden kom den opsigtvækkende historie frem i flere medier, at Barca i næste sæson skal spille i en hvid udebanetrøje. Nu er der blevet afsløret billeder af hvordan trøjen kommer til at se ud.

Det skabte lidt af et ramaskrig på Camp Nou, da catalanske medier tidligere på måneden kunne afsløre, at Barca i den kommende sæson skal spille i en hvid udebanetrøje. Den hvide farve forbinder man i Barcelona ofte med ærkerivalerne fra Real Madrid og derfor blev der taget særdeles blandet imod nyheden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I weekenden kunne mediet Footy Headlines, som hvert eneste år med stor succes afslører de kommende fodboldtrøjer, afsløre billeder af hvad der angiveligt bliver den nye udebanetrøje. Ifølge mediet bliver der ikke tale om en kridhvid trøje, men derimod en trøje i farven "sky grey", som er samme nuance som den igangværende sæsons 3. trøje. På trøjen er der en blå stribe for enden af det ene ærme og en rød for enden af det andet. Derudover er Spotify på fronten i den blå farve, mens man har valgt at bruge klubbens tidligere logo, som man havde fra 1975 til 2002.

Til trøjen kommer et par shorts i samme blå farve som Spotify-logoet og det ene ærme, mens strømperne vil bestå af blå og røde horisontale striber. Udebanesættet skulle være en hyldest til holdet fra 1978-79 sæsonen, hvor man netop spillede i en hvid trøje med blå shorts.

Se flere billeder af den kommende udebanetrøje herunder.

udetroje23242

udetroje23243

udetroje23244

.:FORSIDE:.