fbpx
Annonce

Ærgerlig afslutning på karrieren for Gerard Piqué

FCBARCELONA.DK - 09.11.22

// Gerard Piqué // Osasuna

Gerard Piqué tog en fantastisk afsked med Camp Nou i lørdags, men hans sidste kamp i karrieren blev et massivt antiklimaks, for han fik rødt kort i pausen mod Osasuna for at brokke sig og han kom derfor slet ikke på banen.

Det var med garanti ikke den afslutning på karrieren at Piqué havde forestillet sig, for der var brug for ham på en svær aften i Pamplona, hvor Barca kom bagud og derefter fik Lewandowski smidt ud efter en halv times spil.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca følte sig bortdømt på Osasunas mål, hvor de mente der burde være blevet dømt frispark til Alonso. Derefter kom udvisningen af Lewandowski, som Barca-spillerne syntes var urimelig.

Det fik den temperanmentsfulde Gerard Piqué til at brokke sig højlydt til dommertrioen, da spillerne var på vej ned i omklædningsrummet i pausen. Det medførte et rødt kort i Piqués sidste kamp i karrieren.

Piqué startede kampen på bænken, men han var med stor sikkerhed tiltænkt en rolle som indskifter, da Andreas Christensen var ikke klar til 90 minutter. I stedet måtte Xavi bruge Frenkie de Jong i forsvaret og senere sende Chadi Riad på banen til sin debut, da der manglede få minutter.

Med sin udvisning satte Piqué derfor sit hold i en svær situation og det endda i hans allersidste kamp i karrieren, en afslutning han med garanti ærgrer sig over.



.:FORSIDE:.