fbpx
Annonce

AC kan få ny rolle på holdet i resten af sæsonen

Peter Vyff - 17.01.24

// Andreas Christensen

Barca har ofte set hovedløse ud på midtbanen, især i de vigtigste kampe i denne sæson. Catalanerne har haft svært ved at dæmme op for modstandernes kontraer, og det kan nu give Andreas Christensen en ny rolle på holdet.

Det er efterhånden tydeligt, at Sergio Busquets afsked i sommer, har sat sine alvorlige spor i Barcas præstationer. Selvom Xavi i starten af sæsonen ofte benyttede Oriol Romeu, har han ikke længere tillid til midtbanespilleren, der har underpræsteret ved flere lejligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen


Og eftersom der ikke findes en direkte backup for Romeu i førsteholdstruppen, har holdet haft det svært spillemæssigt, uden et defensivt anker på midtbanen.

Ledelsen er derfor på udkig efter en defensiv forstærkning i det indeværende handelsvindue, men økonomien er fortsat en forhindring for at deltage på transfermarkedet. Xavi er dog klar over, at situationen kræver handling nu, og derfor skulle han være klar til, at benytte Andreas Christensen i en alternativ position.

Det skriver avisen Mundo Deportivo, der kan fortælle, at trænerstaben skulle have besluttet at benytte AC på den defensive midtbane. Det skyldes især, at danskeren tidligere i karrieren har været brugt på positionen med god succes hos både Chelsea og Borussia Mönchengladbach.

AC forventes snart at indtræde i den nye rolle og hvis det skulle vise sig som en succes, er det ikke utænkeligt, at danskeren kommer til at besætte positionen resten af sæsonen.



.:FORSIDE:.