fbpx
Annonce

Abel Ruiz: 'Trincao passer perfekt til Barca'

FCBARCELONA.DK - 25.03.20

// Abel Ruiz // Trincao

Abel Ruiz skiftede fra Barca B i januar til portugisiske Braga, hvor han nu spiller sammen med Francisco Trincao, der til sommer tager den modsatte vej. Ruiz er overbevist om, at Trincao får succes i den catalanske hovedstad.

Efter et par måneder i Braga har Abel Ruiz hurtigt fundet sammen med Francisco Trincao, som skifter til Barca til sommer. Avisen El Mundo Deportivo har mødt Ruiz til en snak om den kommende Barca-spiller.

'Jeg har det fint med ham. Han er en god fyr. Han har meget personlighed og er en god spiller, så han vil helt sikkert gøre det godt i Barca. Han er mere end klar og passer perfekt til klubben' udtaler han.

'Han har store kvaliteter. Han kan komme fordi dig på begge sider, både højre og venstre og han skyder godt. Han er meget komplet' siger han videre.

Abel Ruiz bliver spurgt hvem man kan sammenligne Trincao med. 'Så ville jeg nok sige Messi, men man kan ikke sammenligne nogen med Leo. Når han spiller til højre trækker han ind i banen og sparker på mål. I venstre side er han gennembrudsfarlig og fremtvinger mange mål' fortsætter han.

'Han kommer selvfølgelig til at få hård konkurrence, men på alle de store hold er der gode spillere på alle positioner. Man skal gøre sig fortjent til det' siger han.

'Ud over at fortælle om klubben, giver jeg personlige råd, først og fremmest om hvor han bør bo og andre anbefaleringer om byen' afslutter Abel Ruiz.

.:FORSIDE:.