fbpx
Annonce

26.238 suspenderer deres sæsonkort til Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 20.08.21

© Getty Images
// Camp Nou // Getafe

Barca har 83.500 medlemmer med sæsonkort, men nu er det kommet frem, at mere end 26.000 har bedt klubben suspendere deres sæsonkort til denne sæson på grund af corona pandemien.

83.500 medlemmer har sæsonkort, men kun 15.280 bad om billet om kampen mod Real Sociedad i søndags, hvor det var tilladt at lukke 22.000 ind på grund af coronarestriktioner. Resten af billetterne blev sat til salg og det officielle tilskuertal til kampen blev 20.384.

Det er usikkert hvornår man kan fylde Camp Nou og derfor har Barca givet sine medlemmer med sæsonkort mulighed for at suspendere sæsonkortet denne sæson, så de ikke skal betale for det, men samtidig får det tilbage til næste sæson.

Det har 26.238 benyttet sig af og dermed er man nede på cirka 57.000 sæsonkort, det laveste antal i rigtig mange år. Det er tydeligt at mange fans frygter corona og derfor hellere vil se holdets kampe hjemme fra sofaen.

Det spiller nok også ind, at Barca ikke længere kompenserer for de kampe medlemmerne ikke kan se på grund af coronarestriktioner, som det var tilfældet i sidste sæson.

.:FORSIDE:.