fbpx
Annonce

Referat: VfB Stuttgart – FC Barcelona 0 - 3

FCBARCELONA.DK - 31.07.21

// stuttgart

fcbshopbar

FC Barcelona: Neto, Sergi Roberto (Pjanic 77’), Piqué, Lenglet (Araujo 49’), Dest, Gavi (Busquets 61’), De Jong (Alba 61’), Nico (Puig 61’), Demir, Griezmann (Mortimer 77’), Memphis (Manaj 77’)

Bænk: Umtiti, Araujo, Alba, Busquets, Pjanic, Puig, Braithwaite, Iñaki Peña, Tenas, Balde, Collado, Comas, Rey Manaj og Mortimer

Mål: 0-1 Memphis (21’), 0-2 Demir (36’), 0-3 Puig (73’)

Barca mødte Stuttgart i sæsonens tredje træningskamp, et opgør hvor Koeman havde fået de feriehjemvendte Braithwaite, Alba, Busquets og Araujo til sin rådighed. De startede dog alle på bænken. Barca indledte kampen med en 4-3-3 formation, hvor Dest var rykket over som venstre back og med den blot 16-årige Gavi på midtbanen.

Barca havde god fart i bolden fra start og catalanerne satte sig solidt på spillet. Kombinationerne fungerede fint, mens Stuttgart blev stoppet hver gang de kom frem på banen. Trods overtaget kneb det for Barca at komme til afslutninger i kampens første 20 minutter, men det blev der lavet om på i det 21. minut. Her lagde De Jong en præcis pasning der bragte Memphis fri, hvor han frækt løftede bolden forbi en modstander og bankede den i nettet. Flot scoring og 0-1 til Barca.

Det catalanske overtag forsatte, mens Stuttgart havde mere end svært ved at holde på bolden. Barca-spillerne virkede opsatte på at skabe noget, men tyskernes defensiv var ikke nem at komme igennem. Der blev kæmpet hårdt i nærkampene og man kunne ikke se, at der var tale om en venskabskamp. Det frustrerede tydeligt Barcas spillere, at dommeren tillod en del. Man skulle hen til kampens 36. minut før der igen blev afsluttet. Memphis modtog bolden på kanten af feltet, hvor han smart spillede Griezmann fri ved baglinjen. Franskmanden spillede ind foran mål hvor Demir fra tæt hold skubbede bolden i nettet til 0-2.

fcbshopbar

Kort efter var det Griezmann der afsluttede men her røg bolden over mål. Barca slap foden lidt fra speederen i halvlegens slutfase, men uden at lukke Stuttgart ind i opgøret. Først i halvlegens sidste minut lykkedes det for hjemmeholdet at få skabt noget for første gang, men Gavi kom godt tilbage og afværgede flot inden der blev afsluttet. Mere skete der ikke i første halvleg, hvor Barca havde gjort det godt og fortjent var foran på en stor effektivitet.


Anden halvleg fik en ærgerlig start for Barca, for i det 48. minut stødte Lenglet sit knæ hårdt sammen med en modstander. Det så ud til kun at være et hårdt slag, men Koeman valgte at sende Araujo på banen i stedet. Stuttgart fik skabt et par farlige situationer i halvlegens første minutter, men uden at der blev afsluttet. Tyskeren var bedre med end i de første 45 minutter, mens Barca havde svært ved at få spillet til at flyde og genpresset var hellere ikke længere så effektivt.

Netop som uret rundede en time kom Alba, Busquets og Puig på banen i stedet for De Jong, Gavi og Nico. Det betød at Dest rykkede over som højre back, mens Sergi Roberto lagde sig på midtbanen. Man skulle hen til det 70. minut før at Barca fik afsluttet for første gang i anden halvleg. Dest lagde bolden ind foran mål hvor Riqui Puig afsluttede godt, men målmanden hev en flot redning frem. Blot to minutter senere fik Barca sat en god omstilling op hvor Griezmann spillede Puig fri feltet og catalanerne gjorde det til 0-3 via indersiden af stolpen. Med et lille kvarter tilbage kom Pjanic, Manaj og Mortimer ind i stedet for Sergi Roberto, Memphis og Griezmann. Blot et par minutter senere var det Pjanic der satte Manaj op til en kæmpe mulighed, men målmanden fik afværget.

Barca sad igen solidt på opgøret og Stuttgart virkede ikke længere som en trussel. Man kunne se at catalanerne gerne ville have scoring mere og de fortsatte deres søgen på huller i det tyske forsvar, men der kom ikke flere afslutninger inden dommeren fløjtede af. Det endte derved med en fortjent sejr på 0-3 efter en god indsats i sæsonens tredje træningskamp.

.:FORSIDE:.