fbpx
Annonce

Referat: FC Barcelona – Manchester City 3 - 3

FCBARCELONA.DK - 24.08.22

© Getty Images
// Manchester City

FC Barcelona: Peña (Tenas 82’), Sergi Roberto (Dest 82’), Piqué (García 57’), Kounde (Christensen 82’), Alba (Balde 57’), Busquets (Pjanic 73’), Kessie (Gavi 57’), De Jong (Torre 73’), Raphinha (Abde 73’), Torres (Fati 46’), Aubameyang (Memphis (57’)

Bænk: Ter Stegen, Tenas, Dest, Araujo, Christensen, Garcia, Balde, Pjanic, Torre, Gavi, Pedri, Dembele, Memphis, Lewandowski, Abde og Fati

Mål: 0-1 Alvarez (21’), 1-1 Aubameyang (29’), 2-1 De Jong (67’), 2-2 Palmer 70’), 3-2 Memphis (80’), 3-3 Mahrez, straffe (90’)

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca mødte Manchester City på Camp Nou i velgørenhedskamp, hvor målet var at samle penge ind til at bekæmpe nervesygdommen ALS, som den tidligere Barca-keeper og assistenttræner Juan Carlos Unzué er ramt af. Unzué var initiativtager til kampen og var til stede ved opgøret. Xavi indledte kampen med en del ændringer i forhold til holdets seneste kampe.

Barca lagde ud med at skabe en god mulighed allerede i det 3. minut, da Sergi Roberto sendte en god bold ind til Aubameyang tæt foran mål, men hans hovedstød blev pareret af målmanden. Endnu tættere på var det et par minutter efter, da Kessie drev bolden frem og afsluttede, men bolden tog ydersiden af stolpen. Barca sad tungt på spillet og City var sjældne gæster foran det catalanske felt i indledningen.

City kom efterhånden mere på bolden og tempoet gik lidt ud af Barcas spil. Efter 21 minutters spil sendte City en ufarlig blød høj bold ind i feltet som Peña vil gribe, men den smuttede fra ham og det udnyttede Alvarez til let at gøre det til 0-1. Grum fejl af Iñaki Peña, der hurtigt blev bakket op af Camp Nou. Få minutter efter var det Koundé lavede en kæmpe fejl i eget felt, så Palmer pludselig stod helt fri foran mål, men han sendte bolden over mål. Da uret var tæt på at runde den halve time sendte Raphinha et frispark ind i feltet som Busquets forlængede til Aubameyang, der fik sendt bolden i nettet til en fortjent 1-1 udligning.

Der gik kun to minutter inden City igen var farlige, men Peña hev en fin redning frem på afslutningen fra Bernardo Silva. Der var tale om en typisk velgørenhedskamp, hvor der blev taget lidt let på markeringerne og de defensive pligter, men det betød bare at kampen blev mere underholdende, for spillet bølgede frem og tilbage, men uden at det kom til store muligheder i halvlegens slutfase. Det blev dermed ved 1-1 efter de første minutter, hvor de mange tilskuere på Camp Nou havde været vidne til en gange underholdende fodbold.

Xavi foretog en enkelt udskiftning i pausen hvor Ansu Fati afløste Torres, som man ikke havde set meget til. Anden halvleg blev indledt med endnu en kæmpe fejl af Koundé og det lignede en sikker scoring til City, men Peña hev en formidabel dobbeltredning frem og forhindrede at der blev scoret. Barca lagde ud i et noget astadigt tempo og havde også en del boldtab. Det betød at City dominerede spillet og Barca havde svært ved at komme frem på banen. Efter en lille time var det tid til en firedobbelt udskiftning, hvor Piqué, Kessie, Alba og Aubameyang blev afløst af García, Gavi, Balde og Memphis.

City fortsatte med at dominere, men uden at få det store ud af det. I det 65. minut fik dog ellers god hjælp af Eric Garciá der smed bolden væk, så City kom i overtal, men igen viste Peña høj klasse med en vigtig redning. To minutter senere var det Citys forsvar der var i gavehumør. Bolden blev sendt i fødderne på Gavi feltet og han spillede videre til Memphis, der blev nedlagt, men inden dommeren nåede at dømme straffe, sendte De Jong bolden i nettet til 2-1. Glæden over føringen varede dog kort, for blot tre minutter senere udlignede City efter et gennemspillet angreb, hvor Palmer blot skulle skubbe bolden i det tomme mål.

Et kvarter før tid kom Pjanic, Pablo Torre og Abde på banen i stedet for Busquets, De Jong og Raphinha. Kort efter burde Memphis have bragt sit hold foran, da han blev spillet helt fri foran mål af Gavi, man målmanden afværgede med en fodparade. Hollænder tog revanche et par minutter efter sin afbrænder, da han køligt udnyttede et indlæg fra Sergi Roberto til en sikker 3-2 scoring. Her blev der tydeligt taget let på markeringerne i det engelske forsvar, for Memphis fik masser af plads. Lige efter kom Tenas, Christensen og Dest på banen i stedet for Peña, Kounde og Sergi Roberto. Dermed var hele holdet skiftet ud.

Kampen blev afbrudt i flere minutter, da Christensen og Mbete stødte hovederne så hårdt sammen, at de begge måtte have behandling. Mbete var kommet mest til skade og han kørt ud på en båre, mens danskeren kunne fortsætte kampen. Spillet var netop genoptaget, da Christensen tilfældigt ramte Haaland på foden i feltet så nordmanden faldt og så dømte dommeren straffe. Det tog Mahrez sig sikkert af til en 3-3 udligning. Mere skete der ikke i den underholdende og målrige kamp, hvor Unzué og kampen mod ALS blev den store vinder.

.:FORSIDE:.