fbpx

Officielt: Barca bekræfter lønnedgang på over 70%

FCBARCELONA.DK - 30.03.20

// Coronavirus


Der gik ikke mange minutter fra Messis udmelding om spillernes massive lønnedgang, til at Barca kom med en officiel udmelding på klubbens vegne. Her bekræfter man, at førsteholdsspillerne frivilligt går mere end 70% ned i løn.

Klubben skriver følgende på sin hjemmeside og de sociale medier:

'FC Barcelonas ledelse, spillerne fra alle de professionelle sportsgrene og hovedparten fra basketballholdet, er blevet enige om en aftale om reduktion af deres løn i den periode at alarmberedskabet på grund af Covid-19 varer.

Når det gælder førsteholdet i fodbold, bliver reduktionen på mere end de 70%, som klubben i første omgang havde planlagt. Dette yderligere bidrag fra truppen, sammen med klubbens bidrag, gør det det muligt at garantere 100% af af lønnen til alt ikke-sportsligt personale, der bliver omfattet af ERTE (lønnedgang, red.) denne uge.

Klubben vil gerne takke sine professionelle sportsfolk for deres engagement i en exeptionel situation, som denne sundhedsmæssige krise'.

.:FORSIDE:.