fbpx
Annonce

Video: Nu undskylder Lionel Messi efter suspendering

FCBARCELONA.DK - 05.05.23

// PSG // Lionel Messi

Lionel Messi er som bekendt blevet suspeneret i PSG efter en rejse til Saudi Arabien og siden har argentineren været tavs. Nu har angriberen dog kommenteret suspendering på Instagram, hvor han undskylder til sine holdkammerater og til PSG.

Efter sidste weekends nederlag i den franske Ligue 1 til Lorient valgte Lionel Messi sammen med familien at tage et smut til Saudi Arabien. Dette skete samtidig med, at PSG-spillerne fik inddraget en fridag efter det skuffende resultat og bedt om at møde ind til træning mandag. Messis rejste skabte massiv vrede i klubbens ledelse, som valgte at suspendere argentineren.

Denne fredag udtalte Lionel Messi sig så for første gang efter suspendering og her forklarer angriberen i en video på Instagram hvorfor han rejste. Derudover undskylder han overfor klubben og holdkammeraterne.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


'Først og fremmest vil jeg gerne undskylde overfor mine holdkammerater og for klubben. Jeg troede, vi havde en dags fri efter kampen, som vi plejer. Turen var allerede planlagt, og jeg havde aflyst den en gang før, og det kunne jeg ikke gøre igen' fortæller Messi i videoen.

'Det kommer ikke til at ske igen og endnu engang vil jeg gerne undskylde for hvad jeg gjorde. Nu venter jeg på hvad klubben vil gøre med mig' sagde Messi til slut.

Nu bliver det store spørgsmål hvad PSG har tænkt sig at gøre med Messi i resten af sæsonen. Det virker sikkert, at argentineren er færdig i den franske hovedstad den 1. juli, hvor hans kontrakt udløber. Her går spekulationerne på en retur til Barca.

Se videoen herunder:

.:FORSIDE:.