fbpx
Annonce

Xavi ønskede Messi tillykke med tangering af rekord

FCBARCELONA.DK - 17.03.21

// Lionel Messi // Xavi


Messi tangerede Xavis klubrekord på 767 kampe, da Barca i mandags besejrede Huesca med 4-1. Nu har Xavi reageret med en hilsen på de sociale medier til sin tidligere holdkammerat.

Xavi er en legende i Barca, både for hans formidable spil på midtbanen gennem en lang årrække, men også fordi han havde klubrekorden for flest spillede kampe, i alt 767.

Det antal nåede Messi i mandags og det bragte Xavi til tasterne. 'Stort tillykke Leo. Det er en stor ære at det er dig der tangerer denne rekord. Tillykke min ven' skrev han på Instagram.

På søndag har Xavi ikke rekorden længere, for her spiller Messi sin kamp nr. 768 og det antal vil øges resten af sæsonen, hvor Barca mangler at spille 12 kampe, 11 i ligaen samt pokalfinalen. Messi kan dermed potentielt nå op på 779 kampe, en rekord der med garanti kommer til at stå i mange år.

.:FORSIDE:.