fbpx
Annonce

Xavi: 'Kampen mod Mallorca burde aflyses'

FCBARCELONA.DK - 01.01.22

// Xavi // Mallorca

ps5 art


Xavi har holdt pressemøde forud for kampen i morgen aften mod Mallorca. Her lagde Barca-træneren ikke skjul på, at han mener kampen burde aflyses på grund af de mange coronatilfælde i truppen. Læs her hvad han ellers udtalte.

'Vi befinder os i en ekstrem situation med 17 eller 18 afbud på grund af Covid og skader. Det burde medføre at kampen bliver aflyst. Det har Mallorca også bedt om, for de er også hårdt ramt. Det giver ingen mening at spille kampen og man bør opfordre til sund fornuft. Jeg beklager mig ikke og vi spiller, hvis La Liga tvinger os til det, men det er en kaotisk situation. Jeg er bekymret og jeg synes det er vildt, at man ikke aflyser' indledte han.

Her er hvad Xavi ellers sagde:

Købet af Ferran Torres:
'Han er mentalt meget stærk og har et stort engagement. Jeg er henrykt over at have ham, for han er en klar forstærkning'.

Dembélés forlængelse:
'Det er svære forhandlinger og det er en proces, men jeg er optimist. Jeg har talt med ham igen og vi må se, hvad der sker. Man er langt fra hinanden, men jeg håber han bliver. Jeg er ikke skuffet over ham, for det er en spiller der kan gøre en forskel'.

Hvad skal overbevise Dembélé?
'Han bliver ikke lykkeligere andre steder. Han er i verdens bedste klub og det har jeg fortalt ham. Jeg tror på vores projekt og det har jeg sagt til ham. Jeg mener det betyder mere end økonomien'.

Holdets udvikling:
'Vi har genvundet selvtilliden. Vi pressede Sevilla og det var kun små detaljer der gjorde, at vi ikke vandt. Mod Elche spillede vi vores bedste minutter. Vi nærmer os det som vi ønsker og vi har en god fornemmelse. Vi har taget et skridt i den rigtige retning'.

Kan Fati, Pedri og Memphis spille mod Mallorca?
'De udvikler sig alle godt, men som udgangspunkt tager vi dem ikke med mod Mallorca. De er ikke 100% klar endnu, men vi må se ved træningen i dag. Jeg tror ikke vi kan benytte dem'.

.:FORSIDE:.