fbpx
Annonce

Torres: 'Det er den bedste periode i min karriere'

FCBARCELONA.DK - 23.01.24

 


Ferran Torres kunne fejre et fantastisk jubilæum, da han søndag scorede hattrick og lagde en assist i sin kamp nummer 100 for Barca, hvor Betis blev besejret med 2-4. I et interview sætter han nu ord på sin udvikling i Barca.

'Det er en drøm der går i opfyldelse. Bare det at komme hertil, var en drøm der gik i opfyldelse og at kunne runde 100 kampe, gør mig meget glad. Jeg vil hjælpe denne klub med alt hvad jeg kan og jeg håber der kommer mange flere kampe' indleder han til klubbens officielle hjemmeside fcbarcelona.cat.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg ser mig anderledes nu. Jeg har ændret på det hele, både personligt og professionelt, og måden at gøre tingene på. Det har været to et halvt år, hvor jeg har lært rigtig meget og med en konstant fremgang. Det er hvad en klub som Barca kræver af dig. Du skal konstant blive bedre og lære nyt' fortsætter han.

Også samarbejdet med Xavi får en kommentar. 'Jeg er ham meget taknemmelig, for han og hans stab har støttet mig hele tiden. Det kan man nu se afspejlet på banen' siger han videre.

'Jeg tror jeg er i den bedste periode i min karriere, hvor jeg har allermest selvtillid og er stærkest rent mentalt. Jeg har lært, at mentaliteten betyder alt. Det er din mentalitet der skaber den selvtillid, der er så vigtig, både på og udenfor banen. Derfra handler det om hårdt arbejde og fortsætte med at være ydmyg og konstant' udtaler han.

Til sidst bliver Torres spurgt til sine forhåbninger for fremtiden. 'Jeg føler en stor sult på at blive bedre og vinde titler i denne trøje, og hjælpe alt det jeg kan' afslutter han.

I sine 100 kampe indtil nu har Ferran Torres scoret 25 mål, hvoraf 11 af dem har været i denne sæson.



// Ferran Torres
.:FORSIDE:.