fbpx
Annonce

Spanien-chef: 'Busquets er en ikonisk figur'

Anders Lang Jensen - 18.12.22

// Sergio Busquets

topbar2221

Sergio Busquets meddelte fredag, at han stopper på det spanske landshold ovenpå en skuffende VM-slutrunde. Præsidenten for det spanske fodboldforbund, Luis Rubiales, hylder nu Busquets og kalder ham en ikonisk figur.

Efter en lang og imponerende landsholdskarriere takker Sergio Busquets af for denne gang. Midtbanelegenden har valgt at stoppe på det spanske landshold, og det har kastet nogle store ord med sig fra præsidenten for det spanske fodboldforbund, Luis Rubiales.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Sergio Busquets er en ikonisk figur i spansk fodbold, en eksemplarisk atlet, en upåklagelig professionel og en ubestridt leder. Sergio er en rolig leder og beundret af alle for sin ydmyghed og naturlighed', siger Luis Rubiales til fodboldforbundets hjemmeside.

'Han har en enorm karriere bag sig, der allerede er i fodboldens historie. Men endnu vigtigere er hans store personlighed. Tak, Sergio, for din dedikation og loyalitet til holdet. Du er en af ​​de vigtigste aktiver i spansk fodbold', lyder det fra fodboldpræsidenten.

Sergio Busquets har været fast mand på det spanske landshold siden 2009 og har spillet 143 kampe. Her nåede han at vinde et VM og et EM i henholdsvis 2010 og 2012.

busquets30

.:FORSIDE:.