fbpx
Annonce

Skidt nyt: To spillere testet positive for corona

FCBARCELONA.DK - 11.07.21

© FC Barcelona
// Coronavirus

De spillere der indleder træningen i morgen blev i går testet for corona og i dag kom den nedslående melding, at to af dem viste sig at være positive. Der er tale om to af B-holdets spillere, der dermed misser træningen.

At coronasituationen i Barcelona stadig er særdeles skrøbelig blev bekræftet i dag, da klubben meldte ud at Ramos Mingo og Ilias begge blev testet positive i går. Begge spillere har det fint, men er blevet sendt i karantæne.

De går dermed glip af starten på træningen der finder sted i morgen, når Ronald Koeman for første gang træner de spillere der er vendt tilbage fra sommerferien. Koeman havde bedt ni spillere fra B-holdet træne med førsteholdet, men det antal er altså nu nede på syv.

Der er ingen fare for at de to spillere har smittet nogle af de øvrige spillere da de blev testet i går, for de mødte frem en efter en og var ikke i kontakt med hinanden.

De to positive tests viser med al tydelighed, at corona stadig kommer til at fylde meget den kommende tid, selvom vacinationerne også er godt i gang i Catalonien. Spillerne og klubberne skal overholde nogle meget strikse regler for at virussen ikke spredes.

.:FORSIDE:.