fbpx
Annonce

Rygterne om Erling Håland er forstummet

FCBARCELONA.DK - 31.05.21

// Håland


Erling Håland var længe et meget varmt emne i Barcelona. I marts og april var der masser af rygter og der blev også holdt et møde med hans agent, men siden er der blevet meget stille på rygterbørsen omkring den norske angriber.

Meget tyder efterhånden på, at præsident Joan Laporta har opgivet at hente Erling Håland denne sommer. Det skortede ellers ikke på interesse i foråret og spekulationerne tog for alvor fart, da spillerens agent og hans far blev spottet i Barcelona for at holde møde med klubben.

Der er næppe tvivl om, at Håland var Laportas store drøm denne sommer, men dels tegnede der sig en billede af en svær og langstrakt sag fordi Dortmund ikke vil sælge, dels er Barca under pres rent økonomisk.

Derfor kan det meget vel være, at Laporta har prioriteret andre ting højere end at gå målrettet efter Håland, i hvert fald denne sommer. Kræfterne og penge skal bruges på andre ting.

Der er forlydender om, at Håland kan købes fri fra Dortmund for 75 mio. euro i sommeren 2022. Måske Barca håber at kunne komme på banen der.

.:FORSIDE:.