fbpx
Annonce

PSG vil gøre alt for ikke at blive ydmyget igen

Rune Stentoft Arlbjørn - 10.03.21

// PSG


PSG blev ydmyget på groft vis af Barca i marts 2017, da catalanerne besejrede dem med 6-1 på Camp Nou og dermed gik videre i Champions League. I aften vil de franske mestre gøre alt for ikke at blive ydmyget igen.

Der udspiller sig i aften i den franske hovedstad et lignende scenarie mellem PSG og Barca som der gjorde i 2017. I den første kamp mellem de to klubber for fire år siden vandt PSG også overbevisende over Barca i den første af to kampe. Det samme er tilfældet i år.

Selvom de fleste nok ikke tror på et comeback for Barca i aften, så er muligheden tilstede. Derfor vil PSG gøre alt hvad de kan for ikke at blive ydmyget af catalanerne igen. Med fire udebanemål til det franske hold, ser det da heller ikke lige umiddelbart ud til, at det bliver tilfældet denne gang, men man skal ikke afskrive Barca.

Det bliver dog svært for Barca at tage en storsejr på Parc des Princes i aften, da PSG er stærke hjemme i den franske hovedstad, hvor de normalt ikke lukker mange mål ind. Er der dog et hold, som kan lave om på det, så er Barca nok et godt bud dem der kan gøre det.

Til kampen i aften må Barca stadig undvære de skadede spillere Piqué, Araújo, Sergi Roberto, Coutinho og Ansu Fati, så det bliver især spændende at se hvad Ronald Koeman gør med det centrale forsvar. PSG ventes at have Bernat, Moise Kean og Neymar ude af opgøret.

Umiddelbart er det svært at dømme hvordan resultatet bliver i aften, hvis man kigger på de historiske opgør mellem PSG og Barca i Champions League. De to klubber har hidtil mødt hinanden elleve gange i den prestigefyldte turnering og her står det helt lige. Her er det indtil videre blevet til fire sejre til begge hold og tre uafgjorte resultater siden 1995.

.:FORSIDE:.