fbpx
Annonce

PSG ser ud til at lykkes med at kapre Wijnaldum

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.06.21

// Wijnaldum


Lørdag kunne den amerikanske sportskanal ESPN overraskende fortælle, at Paris Saint-Germain i ellevte time forsøger at stjæle Georginio Wijnaldum fra Barca. Nu går meldingerne på, at franskmændene er tæt på at lykkes med det.

Den transferspecialiserede journalist Fabrizio Romano, som også var med til at breake historien om Wijnaldum og PSG i går, fortæller at den franske klub sandsynligvis lykkes med at kapre den hollandske midtbanespiller for næsen af catalanerne.

Fabrizio Romano skriver, at PSG har tilbudt Wijnaldum en løn som er over dobbelt så stor, som den hollænderen blev enig med Barca om for to uger siden. Det har angiveligt fristet den 30-årige midtbanespiller så meget, at han har sagt ja til PSG's tilbud i løbet af natten.

Ifølge Fabrizio Romano har PSG's træner Mauricio Pochettino været i løbende kontakt med Wijnaldum i løbet af de sidste 2-3 døgns tid for at overbevise Liverpool-spilleren om at skifte til den franske hovedstadsklub. Det lader nu til at lykkes.

Intet er officielt endnu, men det ser ud til at, at Wijnaldum vægter pengene højere i det franske end verdens største klub fra Catalonien, hvor muligheden for at arbejde sammen med landsmanden Ronald Koeman er til stede.

.:FORSIDE:.