fbpx
Annonce

Piqué og Sergi Roberto opmuntrede holdet

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.03.21

// PSG // Sergi Roberto // Gerard Piqué


Kort efter, at kampen mellem Paris Saint-Germain og Barca sluttede i går, og det dermed var en kendsgerning, at catalanerne nu var røget ud af Champions League i 1/8 finalen, var Gerard Piqué og Sergi Roberto ude at opmuntre holdet.

Både Piqué og Sergi Roberto er ude med skader i øjeblikket, så derfor så de kampen i går hjemme i Barcelona. Efter kampen roste de holdet for deres indsats mod PSG, og så frem mod resten af sæsonen, hvor Barca stadig kan vinde to trofæer.

Her er hvad Piqué skrev: 'Sikke en kamp af holdet efter resultatet fra den første kamp. Jeg er stolt af holdet. Der er stadig meget at kæmpe for i denne sæson, og vi vil kæmpe med til det sidste. Vi må holde hovedet højt og fortsætte' skrev Piqué lige efter slutfløjet.

Kort efter fulgte Sergi Roberto trop med en opbakkende besked. 'Jeg er stolt af dette hold. Vi har stadig to titler tilbage at kæmpe for, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at vinde dem ligesom vi gjorde i dag. Længe leve Barca' lød det fra catalaneren.

Barca har stadig muligheden for at vinde La Liga, hvor de er seks point efter Atlético Madrid, mens holdet også er i Copa del Rey finalen, som spilles senere i april måned. At vinde de to trofæer vil gøre denne sæson til en succes oven på mange udfordringer.



.:FORSIDE:.