fbpx
Annonce

Overblik: Hvem møder op til lægetjek de næste dage?

FCBARCELONA.DK - 08.07.21

// Træning


I morgen lyder startskuddet til den nye sæson, når spillerne begynder at møde ind til det obligatoriske læge- og formtjek. Det er dog langt fra alle der møder frem. Få her overblikket over hvem man forventer at se.

Det er fredag og lørdag der gennemføres lægetjek og her vil spillerne møde ind på stribe for at få tjekket helbredet og formen, inden at der skal trænes første gang på mandag. Denne gang vil spillerne også blive udsat for en coronatest.

Det bliver dog en begrænset flok der møder ind, for de spillere der har været i aktion for deres landshold henover sommeren, har krav på minimum tre ugers ferie, så de vil støde løbende til holdkammeraterne.

Så er der de spillere der er skadet og her er det usikkert om de møder frem. Det drejer sig om Ter Stegen, Coutinho, Dembélé og Ansu Fati. Der er spekulationer om, at Dembélé vil være den eneste der mangler, for de tre andre meldes tæt på at være klar.

Derimod må det være givet at Neto, Dest, Piqué, Umtiti, Aleñá, Pjanic, Mingueza, Puig og Sergi Roberto møder frem. Dest har dog været i aktion for USA denne sommer, men det er et stykke tid siden.

Trincao og Junior Firpo ville normalt også være blandt dem der skulle møde frem, men Trincao udlejes til Wolverhampton, mens Junior er solgt til Leeds. Derudover er kontrakten med Matheus ophævet, så ham ser man heller ikke.

De spillere der med garanti ikke møder frem er Messi, Agüero og Emerson, der alle skal spille finale ved Copa América natten til søndag. Heller ikke Araujo, Busquets, Pedri, Alba, García, Braithwaite, De Jong, Memphis Depay, Lenglet og Griezmann møder op, for de skal stadig holde ferie efter Copa América og EM.

Det helt store spørgsmål er naturligt om Messi i det hele taget møder frem, for hans kontrakt med klubben er udløbet og en forlængelse er endnu ikke meldt ud.

Det er således ikke optimale forhold Koeman får at arbejde med i de første uger af sæsonen, hvor han altså må undvære en del spillere.

.:FORSIDE:.