fbpx
Annonce

Officielt: Barca henter 18-årigt talent i Rapid Wien

FCBARCELONA.DK - 09.07.21

© Getty Images
// Yusuf Demir

Denne fredag eftermiddag kunne Barca offentliggøre, at man har hentet det 18-årige østrigske stortalent Yusuf Demir til klubben. Barca lejer angriberen i Rapid Wien og har sikret sig en købsoption på 10 mio. euro.

Barca meddeler, at man betaler 500.000 euro for lejeaftalen for den kommende sæson, hvor catalanerne har fået en købsoption på 10 millioner euro. I næste weekend vil Demir gennem sæsonens traditionelle lægetjek sammen med resten af spillerne fra Barca B, inden han på mandag tager hul på den nye sæson sammen med førsteholdet.

Yusuf Demir betragtes som et af de største offensive talenter i østrigsk fodbold. Med sine bare 18 år har han allerede spillede de to seneste sæsoner på førsteholdet i Rapid Wien, og derudover har han også debuteret for det østrigske landshold.

Demir er venstrebenet og kan spille på den offensive midtbane som playmaker, samt i begge sider af angrebet, mens han også kan spille som central angriber. Han har spillet 31 kampe for Rapid Wien, hvor det er blevet til seks mål.

Yusuf Demirs spillestil har de seneste år mindet mange om Lionel Messi. Hans løb med bolden minder om argentinerens, og det samme gør hans blik for spillet og hans pasninger.

.:FORSIDE:.